Sorø kajakklub’s roreglement
Oprettet den 2. april 2011
Revideret den 1. maj 2011
Frigivet roer
Frigivelses kriterier:
- Skal kunne udfylde rologen.
- Skal have roet 100 km. inklusive kajakskole.
- Løft, håndtering, isætning, indstigning, udstigning samt kunne indstille fodstøtte og sæde til rigtig siddestilling. (der skal foregå selvstændigt og sikkert).
- At ro fremad i en lige linje over 200 meter (roningen skal foregå jævnt og symmetrisk).
- At ro baglæns i en lige linje. Stoppe kajakken effektivt og sikkert vha. få kraftfulde skoddetag Dreje kajakken 360 grader på stedet vha. kombination af rotag og skoddetag.
- Roning i 8‐taller (at manøvrere kajakken vha. roret).
- Sidetag – sidelæns roning ca. 5 m. (til begge sider)
- Støttetag til begge sider (”klappe” på vandet).
- Selvredning 1 (svømme sikkert i land med kajakken).
- Selvredning 2 (entring evt .med assistance fra hjælper i vandet) UDFØRES MED HAVKAJAK.
- Makkerredning: Entring med assistance fra hjælper i kajak
- Basal viden om at undgå at kæntre (fx støttetag med pagajen på vandet) Kunne foretage en korrekt tømning af en bordfyldt kajak, når du står på lavt vand, og kunne forklare, hvad man ikke må gøre, når kajakken er bordfyldt. Kunne udvælge en pagaj efter “Tarzan-metoden”.
- Være fortrolig med brugen af svømmevest samt afprøvning af dens opdriftsevne. Kunne aflægge en svømmeprøve i søvand.
- Voksne, samt børn fra 12 år, skal kunne svømme mindst 600 meter. Børn under 12 år skal kunne svømme mindst 350 meter. Rettigheder/pligter som frigivet roer:
- Som frigivet roer forventes det, at du hjælper med i klubbens aktiviteter.
- Ved betaling af et depositum kan du, når du er fyldt 15 år, få udleveret en nøgle der giver adgang til klubben og materiel, og dermed giver dig mulighed for at ro uden for de normale klubtider. Er du mellem 15 og 18 år, skal dine forældre eller værge skriftlig give deres samtykke på, at de er indforstået med, at du får en nøgle.
- Som nøgleroer skal du overholde klubbens bestemmelser for nøgleroningen.
- Under roning skal du altid bære svømmevest.
- Ved roning på Sorø sø må du ro alene. Udenfor Sorø sø skal du ro sammen med en A-licens roer.
- Foretage vedligeholdelseseftersyn af en kajak og rette eventuelle fejl.
- Kunne rengøre båd og øvrigt materiel samt bringe det på plads efter brug.
- Have kendskab til klubbens love og bestemmelser.
A-Licens
kriterier:
- Som frigivet roer skal have roet mindst 300 km. i den pågældende sæson.
- Aflægge en entringsprøve. (Selvredning 2 uden hjælper), samt være i stand til at iklæde sig svømmevest i vandet. PRØVEN UDFØRES MED HAVKAJAK. Rettigheder/pligter som A-licens roer:
- Som frigivet roer forventes det, at du hjælper med i klubbens aktiviteter.
- Ved betaling af et depositum kan du, når du er fyldt 15 år, få udleveret en nøgle der giver adgang til klubben og materiel, og dermed giver dig mulighed for at ro uden for de normale klubtider. Er du mellem 15 og 18 år, skal dine forældre eller værge skriftlig give deres samtykke på, at de er indforstået med, at du får en nøgle.
- Som nøgleroer skal du overholde klubbens bestemmelser for nøgleroningen.
- Foretage vedligeholdelseseftersyn af en kajak og rette eventuelle fejl.
- Kunne rengøre båd og øvrigt materiel samt bringe det på plads efter brug.
- Have kendskab til klubbens love og bestemmelser.
- A-licenser giver sig ret til at ro ud alene i overensstemmelse med DKF’s sikkerhedsbestemmelser.
- Roning i vintersæsonen forudsætter, at du har deltaget i vinterkursus, og har søgt klubbens bestyrelsen om tilladelse. Tilladelsen gives for et år ad gangen.
- Som A-licens roer kan du i perioden 1/5 – 1/10 vælge at ro uden svømmevest, Vesten skal dog altid forefindes i båden.
- På fremmed rovand skal der altid bæres svømmevest.
Fælles for alle licensprøverne er, at de skal aflægges overfor personer udpeget af bestyrelsen.

